Familieydelser

Familieydelser

Hvis du har familie, når du bor eller/og arbejder i Danmark.

Børnefamilieydelse

Børnefamilieydelse er en økonomisk støtte, der gives kvartalvis til familier med børn under 18 år. Hvis du som nordisk statsborger er omfattet af dansk lovgivning, kan du have ret til at modtage ydelsen, selv om dit barn eller du ikke har fast bopæl i Danmark, og du samtidig opfylder betingelserne i lovgivningen for udbetaling af børnefamilieydelse.

Vil du vide mere?
Læs mere på borger.dk: https://www.borger.dk/EMNER/FAMILIE-OG-BOERN/BOERN/BOERNEPENGE/Sider/boernefamilieydelse-boernecheck.aspx

Børnetilskud

Børnetilskud gives som økonomisk støtte til personer i særlige situationer (enlige, pensionister, efterladte, studerende mv.). Hvis du som nordisk statsborger er omfattet af dansk lovgivning, kan du have ret til at modtage børnetilskud, selv om dit barn eller du ikke har fast bopæl i Danmark, og du samtidig opfylder betingelserne i lovgivningen for udbetaling af børnetilskud.

Vil du vide mere?
Læs mere på borger.dk: https://www.borger.dk/Emner/familie-og-boern/boern/boernepenge/Sider/boernetilskud.aspx

Barsel- og adoptionsdagpenge

Barseldagpenge gives som økonomisk kompensation for tabt indtægt, når du er fraværende fra dit arbejde pga. graviditet, fødsel eller adoption. Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse har mulighed for at modtage barseldagpenge Hvis du som nordisk statsborger er omfattet af dansk lovgivning, vil du have ret til at modtage barsels- og adoptionsdagpenge, selv om du ikke har fast bopæl i Danmark. Du skal dog opfylde betingelserne i lovgivningen for at få udbetalt barsels- og adoptionsdagpenge.

Vil du vide mere?
Læs mere på https://www.borger.dk/Emner/familie-og-boern/Orlov/Sider/barselsorlov.aspx
 

Familieydelser i de nordiske lande

Her kan du få et overblik over hvilke familieydelser, der er i Norden.

Læs mere om familie ydelser i de nordiske lande